Ugens Aarhushistorie: Vikingestormand skabte Lisbjerg

Billede: Kort over Lisbjerg fra perioden 1816-1856. Her fornemmes tydeligt de nye markskel som følge af landboreformen. Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Historiske kort.

Lisbjerg er under udvikling, og der bygges nyt. Vi spørger: Hvad har samlet Lisbjerg gennem tiden? 
Dette spørgsmål er udgangspunktet for en ny kultur- og lokalhistorisk udstilling udarbejdet af Bystrategi, Teknik og Miljø i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Moesgård Museum. Udstillingen opstilles i Lisbjerg Infohus og fortæller historien om det tidligste Lisbjerg op til i dag. Udstillingen åbner d. 24. maj kl. 14, og alle er inviteret til åbningen, hvor der er forskellige historiske indslag, og der tændes op i grillen.

Åbningsdato: 24/5/2024 kl. 14-17:30

Placering: Lisbjerg Infohus.

Adresse: Elmehøjen 21, 8200 Aarhus N.

Gratis adgang i åbningstider.

De tidligste spor

Lisbjergs historie strækker sig tilbage ca. 5.400 år f.Kr., hvor jæger-samlerbopladser prægede landskabet. Gennem årtusinder har mennesker bevæget sig gennem området, udnyttet dets ressourcer og tilpasset sig naturens luner. Stenalderbopladser blev til “vandrelandsbyer”, der blev flyttet rundt efter jagtmarker og frugtbar jord. Lisbjergs tidligste samlingspunkt var dermed mobilt som et resultat af naturens krav og muligheder.

Efterhånden var det dog ikke kun naturen, der formede Lisbjerg. I vikingetiden trådte en stormand frem som landsbyens centrale skikkelse. Omkranset af en stor gård og et imponerende palisadehegn herskede stormanden over Lisbjerg og samlede arbejdskraft, kapital og militær styrke. Lisbjerg blev et magtcentrum, hvor stormandens kompleks gav landsbyen noget, vi i dag kan kalde en identitet og sammenhængskraft.

Med kristendommens indtog ændrede Lisbjerg sig igen. En trækirke rejste sig, og senere blev den afløst af en stenkirke, der markerede Lisbjergs tilslutning til kristendommen og dens position som en betydningsfuld landsby. Kirken blev ikke blot et religiøst, men også et politisk og kulturelt samlingspunkt, hvor magten blev underbygget med prægtige kunstværker såsom den gyldne altertavle.

Billede: Det Gyldne Alter fra Lisbjerg kirke tjener som et varigt symbol på Lisbjergs betydningsfulde forhistorie. Det gyldne alter er i dag en kilde til forståelsen af middelalderens tankeverden, og kan ses på Nationalmuseet. Foto: John Lee/Nationalmuseet.

Fra mondæn til ordinær

Tiden med stormænd og magtcentre rundt om kirken blev afløst af nye tider. Der voksede byer frem, og inde i Aarhus skød en mægtig domkirke op. Fra omkring år 1200 lå den ved sin nuværende plads ved Store Torv. Lisbjerg blev på den måde en ordinær landsby i et stadigt mere centraliseret kongerige.

Derfra blev landbruget til det, man samlede sig om i Lisbjerg.  I landsbyen organiserede man hverdagen ud fra det såkaldte landsbyfællesskab. Med en fælles organisering af arbejdet og ejerskabet af markerne blev der skabt en stor sammenhængskraft og et gennemgående fællesskab blandt landsbyens indbyggere. Forten, den grønne plads i midten af landsbyen, blev til det nye samlingspunkt for byen, hvor tilværelsen uden for kirkens rammer blev administreret og udlevet.

Overgang

Landsbyfællesskabet medførte en hidtil uset stabilitet. Livet på landet ændrede sig nu ganske langsomt sammenlignet med vore tider. Generationer erstattede hinanden, og kun meget få nye tiltag blev implementeret i perioden 1500-1750.

Men selv ikke de mest solide fællesskaber er immune over for forandring. Mod slutningen af 1700-tallet blev landsbyfællesskaberne efterhånden for ineffektive sammenlignet med udlandet. Nye tanker og viden strømmede til om såvel frihed, lighed og broderskab som nye, mere effektive landbrugsteknologier. I det lys blev en række frigørende landboreformer gennemført i slutningen af 1700-tallet, og landsbyfællesskabet blev afløst af et mere individuelt, men effektivt landbrug.

Gårdene i Lisbjerg blev på den måde større og mere selvstændige enheder, og deres marker blev samlet ud fra de enkelte gårde. Hvor jorden før var samlet i små forskellige lodder, blev jorden nu centraliseret ud fra den enkelte gård, der selvstændigt dyrkede og ejede arealet.

Billede: Den første kirke i Lisbjerg var en såkaldt stavkirke i stil med andre, som findes fra perioden. På Moesgård Museum er opført en ’kopi’ af Stavkirken fra Hørning fra samme periode, der her bliver indviet af Dronning Margrethe i selskab med biskop Kjeld Holm. Lisbjergs kirke har med stor sandsynlighed været opført i nogenlunde samme stil. Foto Jens Tønnesen, 1997, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Lisbjerg på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Lisbjerg på AarhusArkivet